DAO YIN YOGA

Dao Yin Yoga – Indre strøm, ydre ro
Dao Yin Yoga er en blid, meditativ praksis, der bygger bro mellem østlig visdom og vestlig krop. Den har sine rødder i Daoism – kinesisk tradition og minder om Qi Gong – men med tydeligere stræk og mest liggende eller siddende stillinger.
“Dao Yin” betyder “at lede og guide energien” – og det er præcis dét, vi gør: gennem rolige bevægelser, dybe åndedræt og opmærksomhed leder vi energien (Qi) rundt i kroppen, så den kan flyde frit og nænsomt opløse blokeringer, både fysisk og energetisk.
En praksis med dybde og nærvær
Dao Yin Yoga inviterer dig til at sænke tempoet og mærke kroppen indefra. Det handler ikke om at præstere eller opnå noget bestemt – men om at lytte, slippe og sanse. Bevægelse og hvile veksler stille. Vi strækker bindevævet, aktiverer meridianerne og bringer ro i nervesystemet.
Du vil opleve:
- En blød og dyb strækning af kroppen
- Forbundethed til åndedrættet og energien i dig
- Øget bevægelighed og cirkulation
- Indre ro, jordforbindelse og centrering
- En praksis, der støtter både krop, sind og sjæl
Dao Yin, Fem Elementers Teori og Meridianerne
I Dao Yin arbejder vi tæt forbundet med de Fem elementers teori fra Traditional Kinesisk medicin: Træ, Ild, Luft, Metal og Vand. Hvert element relaterer sig til bestemte organer, følelser, årstider og energikvaliteter – og vores praksis tilpasses disse cykliske bevægelser i naturen og i os selv. Ved at stræke og stimulere de kinesiske meridianbaner – kroppens energiveje – understøtter vi flowet af Qi (vores livsenergi) og skaber balance mellem de forskellige elementer. Hver øvelse kan stimulere bestemte organer og energisystemer, og vi tilpasser praksis efter årstiderne og deres kvaliteter. Og når vi bevæger os med elementerne, begynder vi at mærke os selv som en del af noget større – i harmoni med naturen, årstiden og kroppens egen visdom.
Det er langsomt, nænsomt og dybt healende – og du behøver ingen forudsætninger for at være med. Kun lysten til at trække vejret lidt dybere og være med det, der er.
Dao Yin Yoga hos mig
Når vi mødes til Dao Yin Yoga, skaber vi et rum, hvor du trygt kan lande i dig selv. Jeg guider dig med ro, enkelhed og nærvær – og der er altid plads til at tage det i dit eget tempo. Øvelserne tilpasses, så de kan være til glæde og gavn for alle, uanset erfaring, smidighed eller dagsform.
Jeg tilbyder Dao Yin Yoga mandag formiddag i lige uger, kl 9.30 – 11.00 (- kombineret med Qi Gong, Mindful Hatha Yoga og muligvis lidt Restorativ Yoga) – vi ser hvad dagen byder os.
Kom som du er – og lad bevægelserne finde dig, indefra og ud.
Pris: 90 kr pr gang, eller et 5 turs klippekort for 400 kr.
VÆR DIG SELV
-OPNÅ ET ÅNDEHUL I HVERDAGEN






